Hektor tilbyder

Samarbejder

Jeg er meget åben for samarbejder, både små og store projekter.

Jeg kan godt lide at udforske det tværæstetiske, og har arbejdet på alt fra scenekunstproduktioner til store skulpturer i udlandet.

At samarbejde giver energi og inspiration til det hverdagslige.

Bestillingsarbejde

Jeg arbejder gerne på bestilling, som designuddannet er jeg trænet til at imødekomme dine ønsker og behov, og vi justerer produktet undervejs.

Jeg vil altid bygge dine ønsker på mine egne visioner og særegne udtryk – så vær opmærksom på at du får et unikt stykke kunsthåndværk med dig.

Jeg har bl.a. erfaring med at lave:

  • lamper og belysning
  • bordplader
  • udendørsmøbler

Om mig

Jeg har tegnet og bygget hele mit liv.
Jeg er næsten uddannet møbelsnedker og jeg er færdiguddannet med illustration som master fra Kolding Designskole.

Jeg har været selvstændig “trækunstner”, head of design og siden værkstedsleder hos Thomas Dambo, og nu udforsker jeg selvstændigheden mens jeg bygger familieboligdrømmen i det Vendssysselske.

Jeg har en forkærlighed for at få stregen ind i træet og skabe små og store skulpturer der fortæller noget om sted og tid.

Skønhed er individuelt, men æstetik er det der forbinder skønheden med det tidsløse. Jeg kan tilbyde alt fra et værk efter din bestilling til en designkonsultation, når du skal forny og forskønne.